![]() |
Ja, denne titel får sikkert enhver til at tænkte på barndommens briotog, men det er ikke lige emnet. I vores N-klub har der været en del inspiration fra Steen Lystmose angående godslast af forskellig herkomst. Dette foranledigede en pludselig aktivitet en weekend i vinters. Konen troede jeg var gået helt fra forstanden, for jeg gik og klippede bøgegrene. De yderste er de bedste. De har en finere bark. Tykkelsen må ikke gerne overstige 1,5 - 2 mm, da det svarer til 24-32 cm i virkeligheden. Det tager en pokkers tid at skære dem i 15 mm længde, men resultatet, synes jeg, bliver godt. Det er vigtigt man holder længden af stammerne så nøjagtigt som muligt. Det ser bedst ud. Til kæbskinnevognen lavede jeg en bundplade af plastik til at lime stammerne på. Så kan man lettere udskifte lasten. Pas på med at bruge for tyndt materiale, det har en evne til at bøje når limen tørrer. |
![]() |
|
|
I bunden af hver E-vogn har jeg lagt en balsaklods der er blevet malet brun. Derefter er det bare at gå i gang med en pincet og laste vognene. Min erfaring er at man skal holde sig fra sekund-lim. Det giver hvide skjolder på barken. Almindelig kontaktlim eller hvid snedkerlim er at foretrække. |
|
![]() |
|
|
En række kæbskinnevogne står højt på min ønskeseddel. Så skal der saves træ i lange baner...
|
|